 |
| Hockeyfinalekamp i Esbjerg, 2007. Min Nils står på mål. |
Slis er Specialskolernes LandsIdrætsStævne (voksenundervisningsspecialskolerne)
Afholdes én gang om året, i maj måned.
Til stævnet er skrevet denne sang:
Landsidrætsstævnesang
Hør den her
Tekst og musik: Ole Strøm, strøm band
Jeg kan se at solen stråler i dit ansigt
jeg kan se at du vil kæmpe indeni
jeg kan mærke at du venter spændt på starten
og jeg tror på dig må lykken stå dig bi
Lad mig bli' din hjælper lige når du starter
lad mig gi' dig al den styrke jeg kan gi'
der er lykkelige stunder nok til alle
man skal tro lidt på sig selv bare hæng i
For der er plads nok i solen
til alle menneskebørn
du er født som en vinder
som den smukkeste ørn
og hvis du ta'r mig som jeg er
og lægger hovedet på skrå
så bli'r himlen lige pludselig til at nå
Solen den går ned bag drømmenes tribune
du fik sagt godnat og natten er på vej
der er tanker gemt bag månemandens dyne
morgendagen bringer nye mål til dig
For der er plads nok i solen
til alle menneskebørn
du er født som en vinder
som den smukkeste ørn
og hvis du ta'r mig som jeg er
og lægger hovedet på skrå
så bliver himmelen lige pludselig til at nå
 |
| Nils's hold vandt sølvmedalje i 2007 efter en spændende finalekamp. |
Jeg kommer til at tænke på sangens omkvæd, hver gang der tales fosterdiagnostik og handicappolitik.
Et emne, jeg har et meget ambivalent forhold til.
Fordi mongolerne, som er de letteste at diagnosticere og eliminere, efter min mening langt fra er de "værste" handicappede.
Mongoler har som oftest en meget høj livskvalitet, med glæde, oplevelser og masser af kærlighed. De elsker og bliver elskede. De starter ingen krige.
Der er så mange andre former for handicaps, der er langt mere pinefulde for den handicappede og/eller den handicappedes omgivelser. Handicaps, der ikke bliver konstateret før måske flere år efter fødslen.
Men når folk først er født, har fået tøj på og har fået et navn, kan vi jo ikke så godt begynde at slå dem ihjel, vel????
En beslutning, jeg efterfølgende var meget lettet over at have taget. Den ville have sat mig i et ubærligt valg.
Det har bestemt ikke altid været lutter lagkage at have et "specialbarn". Jeg har bestemt ikke følt mig særlig priviligeret, tværtimod.
Men jeg har også haft mange skønne oplevelser med mine børn, også med Nils. Har mødt pragtfulde mennesker via ham.
Og har i dag den skønneste voksne søn, der aldrig bliver træt af at fortælle at "mor er min bedste ven" - Kan nogen af jer med "normale" børn måske stikke den???????
Det her skulle slet ikke have været langt, endsige småfilosofisk. Det blev det så alligevel.
Godt gået, hvis du har hængt på hele vejen!!!!!
Skøn sang og dejlige tanker du deler.
SvarSletJeg kan ikke sætte mig ind i, hvad og hvordan det er at have et mongolbarn, men dem jeg har mødt, har altid stukket mig et stort smil.
Kan godt forstå dit valg, om ikke at skulle vælge, for det må være ubærlig.
God søndag
At have et mongolbarn var lidt godt, rædselsfuldt, hårdt, anstrengende, anderledes - og aldrig kedeligt!
SletAt have en voksen mongolsøn er til gengæld noget af det bedste, man kan ønske sig. Eneste "minus" er fraværet af svigerdatter og børnebørn - til gengæld har Nils's nevøer og niecer den mest vidunderlige og omsorgsfulde farbror/morbror man kan tænke sig - og de ELSKER hinanden!