lørdag den 28. september 2013

Alternativt


Vores skraldepose bor i disse dage her, nogenlunde på afstand af tre katte og en hund


fordi skabet med skraldespanden ser sådan her ud.

Ups! Skal da liiiige have vasket lågerne af for snavsede kattetæer

fordi strømmen til opvaskemaskinen er gået i udu.
Synes ikke godt om!

Heldigvis har manden min brugbare evner, og han har tilbragt en del af lørdagen her


mens jeg har leget med nyt kamera....


Hav en god søndag, derude.
Jeg skal måske tage et billede eller to, tror jeg.....

fredag den 27. september 2013

God(e) dreng(e)


Jeg har været i gang med noget oprydning.......

Mellem 10000 mærkværdigheder fandt jeg bl.a. en kuvert og en skolebesked. Begge har med sønnike Nils at gøre.

Den første er en kuvert, skrevet af Nils (han har vel været ca. 16 da han skrev den). 
Jeg er stadig dybt imponeret over at det brev kom hjem til mig. 
Jeg hedder ikke Riodaf til efternavn (mit efternavn hhv. starter og slutter dog med R og f), og vi boede dengang på Rolighedsvej. 

Godt postbud, ham Peter Pedal!

(Undskyld kaffepletterne)



Den anden ting er egentlig ret grim. 
En skrivelse fra drengens skole (han var 12 år dengang), fra dengang hvor lærerværelser og frokoststuer som en helt naturlig ting var ufremkommelige p.gr.a RØG.

Dengang hvor et barn kunne (med rette) sige til en røglugtende pædagog at "du lugter af pause".



For Nils blev rygning et synonym for det at være voksen, og i dag er han det eneste af mine børn (og svigerbørn) der ryger.

Det har ikke just forbedret hans holdning, at hans elskede far Finn ryger som en skorsten. "Mig og far, vi ryger" siger ungen (nå ja, han er s'mænd 27 år gammel, min "lille dreng") stolt. 

De to får lov at nyde deres fælles last næsten i fred. 
Den gamle fordi han hverken er til at hugge eller stikke i, så længe han ikke selv har besluttet at kvitte sine ligkistesøm. 
Nils fordi hans forbrug er en pakke cigaretter om ugen (som han ikke engang inhalerer) (og så er han forresten heller ikke til hverken at hugge eller stikke i).

Så lad dem da have den fornøjelse sammen, trods min antirygerholdning.



tirsdag den 24. september 2013

Min stakkels hundenedlagte solsikke


hænger i sandhed noget, skønt den er genplantet og støttet efter alle kunstens regler....




Den skulle jo have set sådan ud:




Jeg mere end tvivler på at mit projekt "red en solsikke" nytter noget som helst, desværre...

søndag den 22. september 2013

Møgkøter billigt til salg :-(


Min ellers rimeligt søde hund har gjort det helt utænkelige - han har fældet den allerflotteste af mine solsikker!

Opskrift: Man tager en hund i snor, lader den gå 1-2 to gange omkring solsikken, og så lader man naboens bil køre forbi.
Biler skal trues, skræmmes og hjulene helst ædes, synes dyret. Og således endte den flotteste, kraftigste og mest fantastiske solsikke sine dage, lige før udspring.

ÆV!

Den er trukket op med lidt rod, så jeg har (selvfølgelig) plantet den igen. Tvivler dog selv stærkt på at netop det projekt kan lykkes.

Elendige uldbunke af en dummeste hund.



Er udover det lidt nede fordi min elskede er sendt på "langfart" med sin ikke hurtige skude. De skal pludselig til England, og det kommer til at gå ud over hans ellers forventede hjemkomst på tirsdag.
Han kommer allertidligst hjem onsdag SENT, nok snarere torsdag.

Ligesom dengang for 1½ år siden, hvor vi havde inviteret mange mennesker til min 60 års fødselsdag den første lørdag han var hjemme.

Godt, vi snart er færdige med den slags arbejdsliv.

Jeg savner ham.




lørdag den 21. september 2013

Loppemarkedsfund


Årets store loppemarked løb af stabelen i Billund i dag.
Lidt fik jeg da med hjem. Har vel brugt omkring en 100,-kr seddel....

Den her købte jeg dog ikke - ellers et sk...gdt tilbud

Lidt til børnebørnenes haveleg 

Nu SKAL jeg i gang med at sy!
Broderede billeder til ????.
Bondegården passer præcis til tablet'en/minipc'en

Mer' til eksperimenter og lidt til køkkenet.
Tyndt, tyndt voksdug med roser (stort stykke) - toilettaskefor, måske?
Håndklæde og en skør hat til børnebørn, to slips til ??? og skulderstriber til styrmanden (han HADER skulderstriber og har ikke brug for den slags i de forhyringer han foretrækker).
Jeg gemmer dem, til jeg finder på den helt rette anvendelse.

4 bogfund


Nu er jeg barnepige, til i morgen eftermiddag. Det er hyggeligt!


Køretøjerne faldt i god jord, men bedst var nu skraldebilen fra et tidligere marked
Vi fik "spagettimonstre" til aftensmad.
Jeg lavede monstrene, mens Villads og hunden...
...havde gang i noget, der knasede ret meget ;-)
Jeg lagde det søde barn i seng ved 8-tiden. 
Han sov hurtigere end man kunne have nået at sige "coma".


Herligt at passe barnebarn, og se Barnaby. 
Eneste problem er at der mangler noget i mine hænder, strikker/hækler stadig ikke.


fredag den 20. september 2013

Må jeg præsentere


Når jeg nu ikke får afreageret ved at strikke/hækle og ovenikøbet til overflod ikke har "Lillefaer" hjemme at hundse med søger min såkaldte "energi" andre steder hen.

Så nu vil jeg belemre jer med beretningen om mine for tiden missekatte, ialt tre stk

I dag den ældste. 
Artemis, Artigmis, Arrigkræ, Suremokke, Det gale Spektakel, Rivejernet (kært barn...) er vores årtusindskiftekat, født 15. maj 2000. 
Nu 13½ år gammel.
Hun er allermest glad, når hun kan være misfornøjet.

Født hos en rigtig kattesamler, som jeg datede på den tid. 

Datteren og jeg syntes, hun var for smuk og dejlig til et liv som fødemaskine hos ham, så vi tog hende med hjem - og det har vi nu aldrig fortrudt, selv om hun er ret speciel (eller måske derfor?).





Storvildtjæger. Har i sin tid nedlagt næsten alt gående og flyvende: mus, rotter, firben, frøer, muldvarpe, harekillinger, svaler, mejser, stære, skovspurve mmm. Det meste har hun sat til livs med stor appetit.



Hun fik lov at få killinger engang.
Killingerne var planlagte, men det var ikke planlagt at hun skulle kaste sig skrigende for fødderne af naboens Pelle netop den dag, vi holdt børnefødselsdag (i haven) for datteren.


De søde 12-årige tøser tog nu ikke nogen særlig notits af begivenheden. 

Vi bor trods alt i et landområde.






Hun fik 4 killinger, en hvid med pletter (Thilde), en der var en tro kopi af hende selv (Tiffany), en hvid med sort hale og ører (Turbo) og en orange (Tiger - eneste hankilling). De var vidunderlige!



Det syntes Den Gale også i starten, men efter 6 uger var det slut med moderkærligheden og vores gamle Garfield hankat måtte stort set overtage pasningen af killingerne. Hun så ikke længere til den side hvor de var.




Da killingerne blev 12 uger gamle blev de solgt til gode mennesker, undtagen Turbo. Hende beholdt vi, vi kunne simpelthen ikke få os til at sælge hende. 
At aflevere de killinger var som at sælge hjerteblod, og nu var der tappet nok af det.

(Desværre udviklede Turboneseren, den lille bandit, en vane med at tisse i alt, så efter et år valgte vi nødtvungent at få hende aflivet).

- Og få Arrigkræet steriliseret, så vi ikke igen skulle komme i den situation at skulle afsætte alt for nuttede killinger.

Halskraven måtte bindes med stropper rundt om "armene", ellers tog hun den lynhurtigt af.
Den dag hun slap for den var det også slut med sting i operationsarret.

Gamle missemoer har altid haft en helt klar mening om at alt med varme i er HENDES liggeplads. 
Når vi nu ikke længere har "tykskærm" på pc'en er den bærbares tastatur blevet erstatningen. Der er indlagt varme, og så giver tasterne sig endda lidt behageligt, når hun flæsker sig til rette. 
Lige netop den liggeplads er vi sjældent helt enige om.



Hun er ved at være rigtig gammel med sine 13½ år.
De sidste mange år har hun haft en ærtestor gevækst i venstre side af struben. Indenfor det sidste år er den vokset meget og er nu på størrelse (og facon) med en dadel. Den generer hende ikke, er ikke øm, så hun er fløjtende ligeglad med den.

Den dag, den generer hende (eller der går hul på den, siger dyrlægen) kender vi godt vejen. Hun skal ikke udsættes for nogen "behandlingsforsøg". 

Hun er en kat, og hun har indtil nu haft et godt og indholdsrigt katteliv. 
Det liv skal afsluttes på en - for en kat - værdig måde.



Jeg troede faktisk, jeg kunne lave en hurtig oversigt over alle tre katte i et indlæg. 
Jeg mangler stadig de to....... Dem får I fortællingerne om en anden gang - eller over flere gange.

Når jeg nu ikke kan strikke/hækle.



I morgen tager jeg til loppemarked i Billund, og bagefter har jeg fået lov at være barnepige for det lokale barnebarn indtil søndag. Dejligt!



onsdag den 18. september 2013

slemt, slemt, slemt


står det til med tennis/strikkealbuen


og jeg har ikke rørt en strikkepind i flere uger....



'Kom (i stedet) til' at hækle en ganske, ganske lillebitte smule... 


nå ja, lidt mere end meget lidt ......... 




foreløbig ½ tæppe, ca.



Ikke så godt, faktisk. Altså armen, ikke tæppet. Det bliver noget nær perfekt!


Men armen har det stadig møj skidt.

Så nu er også hæklerierne lagt på hylden for et stykke tid. 
Jeg har alle dage haft svært ved at begrænse mig til "lidt". Undtagen når det gælder de udspændingsøvelser, som jeg bør foretage rigtig, rigtig meget.



tralalalalalalala...




Og så lige dagens netfind at slutte på:

3/4 af dyrebestanden (en hund og tre katte) her i huset går HELT ind for den type samfundsorden...

Kan I alle have en god aften.





tirsdag den 17. september 2013

mobbet 2


Jeg har igennem årene gjort mig mange, mange tanker om mobning som fænomen.

For mig at se er mobning ikke kun et issue imellem 'offer' og 'krænker'. Det er noget der sker, når de to tørner sammen. 
Det er som slangen og småfuglen - hvem er det lige, der hypnotiserer hvem, når de stirrer hinanden i øjnene?

Jeg vil ikke påtage mig at definere forskellen på mobbere og mobbede.
Karakteristisk er det dog, at den mobbede ikke bliver hørt, eller ikke har muligheden for at sige fra.

Jeg har engang læst, at det efterfølgende kan være værre at have mobbet end at have været offer. Egentlig ret logisk, tror jeg. 
Mange mobbere ved jo godt, at deres handlinger har gjort ondt, og kan i evighed fortryde at de ikke havde styrke til at sige fra overfor deres flok (med risiko for selv efterfølgende at blive mobbet).

Vi, ofrene, har ikke noget ansvar at stå til regnskab for inde i os selv. 
Egentlig en ret let position.....


Mobning er et kendt fænomen overalt i dyreverdenen. Den anderledes chikaneres ud af flokken.
Se blot på de talrige dyreudsendelser, det sker igen og igen.

Rovfugle bliver mobbet af flokkevis af mindre fugle (også ved sort sol). 
Den stærke, selvstændige rovfugl bliver helt ynkelig og hjælpeløs, når et utal af småfugle driller, driller og driller den.

Mine katte bliver mobbet af svalerne, som leger bombemaskiner i hastigt dyk hen over dem. 




Mutter herunder har ikke en s... med emnet at gøre. Hun ser bare dejlig ud!






Den lille malkeko
(Sebastian, 1979)

Jeg' den lille malkeko
Jeg skal bare stå og glo
Gå og tygge drøv i mark og enge
Samme foder samme skidt
Uuh jeg tænker tit
Nu har jeg stået og gumlet meget længe
Såd'n er alle mine dage
En ko er en ko til den dør
Eet skridt frem og to til-bage
til der hvor jeg var ligefør
Såd'n er det ofte med køer.

Jeg' den lille malkeko
Jeg ka' tænke, jeg ka' tro
Lige hva' jeg vil, om så du spurgte
Om jeg føler mig til nar
Får du det samme svar
Jeg si'r alligevel Muuuhh til hele lortet
Såd'n er alle....

Jeg er den lille malkeko
u-ja, hvem sku’ tro
at en ko kan lave om på situationen
Et styks malket stemmekvæg
strøget bliver’ det danske flag
hvis ikk’ jeg giver mit liv til produktionen
Såd'n er alle....

Har I forresten hørt denne her, Nessum dorma spillet af guitaristen Jeff Beck? 
Den er fantastisk!




søndag den 15. september 2013

Mobbet


Dette er et indlæg, der måske ikke bliver skrevet færdigt.

Jeg hører til den store, alt for store gruppe, der har oplevet mobning på egen krop.

I dag gider jeg ikke beklage mig over det. 
Det blev og er en del af mit liv. Det har været med til at forme mig til den jeg er, på godt og på ondt.

Jeg blev mobbet i skolen, i det små og i det store.

Jeg husker min folkeskoletid som ganske rædsom. 
Havde det bedst uden for skoletiden, hvor jeg godt nok som regel var alene, men ikke den ensomme i en gruppe. Det er slemt at være ensom i en gruppe, hvor de andre har hinanden.

Som gymnasieelev og som studerende havde jeg det lidt lettere. 
Stadig temmelig meget alene og ensom, men der var ikke længere nogen, der råbte af mig.

Jeg fik dannet mig et liv, fandt kæreste/samlever, fik job og børn - men har aldrig haft den store omgangskreds. Sådan blev det.


En dag var der en i min omgangskreds, et par jeg troede var mine venner, der begik et overgreb imod mig. Ikke fysisk, men verbalt.
Det er 10-15 år siden. Han (og hans kone) kørte en dag (på en fælles ferietur) modbydeligt på mig og fik mig til at tude, akkurat som de andre havde gjort, da jeg gik i folkeskolen.
Jeg ved den dag i dag ikke, hvad der fik dem til det. 

Jeg tænkte "så morsomt har jeg ikke haft det siden folkeskolen", og vidste at det ville/skulle jeg ikke finde mig i. 
Jeg fik endelig markeret en grænse, ved at bryde kontakten, lige på stedet. 
Jeg og mine unger kørte 400 km væk, tidligt næste morgen. Jeg har ikke talt med dem siden.

For ganske få år siden gik det op for mig, at jeg ved adskillige lejligheder er blevet mobbet, bl.a. på arbejdspladser, uden egentlig at opdage det.
Hvordan kan det gå til?

Min teori er, at mobning for mig er blevet en naturlig del af den adfærd, andre viser omkring mig. Selvfølgelige og naturlige ting er 'usynlige' for os - derfor opdager jeg ikke adfærden.
Når jeg ikke opdager adfærden, kan jeg ikke sige fra overfor den på stedet. 

Det' fandme da uhyg'ligt, du!


Nogle gange opdager jeg bagefter, at jeg blev rendt overende. Det er endda lykkedes mig at sætte ord på og få sagt fra nogle gange.
Når det sker, er jeg stolt som en pave af mig selv.




Illustrationer fra nettet.
Ikke alle kender forskellen på at moppe og at mobbe
på mopper og mobber
- eller på Muppet og mobbet




lørdag den 14. september 2013

Der kom en pakke til min dør



Hvilken salig jubel......


Jeg kom vist til at gå bare en lillebitte smule amok på Plantetorvet.dk forleden......... - så til foråret kommer jeg til at VÆLTE mig i løgvækster...................

WOW!



torsdag den 12. september 2013

Loppemarkeder mm.

(Sorry! - laaaaangt!)

Der var en del skilte med "loppemarked" og/eller "gårdbutik" rundt om på Samsø.

Jeg tror, vi fik besøgt hvert eneste, vi så.

Rigtig mange af "loppemarked"erne er (selvfølgelig) de rene turistmagneter, forklædte skrammeludsalg.

Nogle få butikker fandt nåde for vore kritiske øjne:

På Ballen Havn ligger Samsø Husflids butik 
De havde mange fine ting. 
Faktisk fortryder jeg i dag, at jeg ikke købte et par af deres grydelapper med indstrikkede køer og træer. De var sååååå søde!
Billede fra Google.dk


Et sted i den sydvestlige del af øen, i en forhenværende mølle, der slet ikke ligner en mølle udefra (sikken en forklaring - jeg har søgt og søgt på google, og jeg kan ikke finde stedet igen) har en spøjs englænder slået sig ned med en blanding af genbrugsdims, håndværk og kunst.


Mange fine fuglehuse har han, også til salg
Der er små bitte fine detaljer på alle fuglehusene.




En "tallerkenrække", lavet af et gammelt bord.
Guddommelig idé!


Disse 4 vidunderlige skåle ville absolut med mig hjem. Det fik de så lov til...


På vej til færgelejet i Kolby Kaas passerer man i begyndelsen af byen på venstre side dette sted med STORE udskårne træfigurer.

Billede fra Google.dk



I huset ("garagen") til højre, ved parasollen, ligger en lille hobby/husflidsbutik ved navn "Kolibri".
Den er et guldkorn!

Fuglefoder"brætter" uden for butikken
Vi købte den her til svigersønnen
 Damen med butikken er, hvad jeg kalder en pedant.
Hun arbejdede meget med glas (hvorfor tog jeg ikke lige et billede af det???), og gik meget op i at samlinger i hendes 3-dimensionelle arbejder var usynlige.
Den slags pedanteri er lige mig, jeg elsker den slags detaljer.

Kommodeskufferne her er betrukket med patchworkstoffer og derefter lakeret adskillige gange.

Et par babybukser, hun brugte til blomsterdekorationer.
Først var bukserne blevet stivet ved at blive dyppet i fortyndet snedkerlim,
derefter var også de blevet lakeret adskillige gange.
Hun havde udført mange andre fine idéer.
Jeg har desværre ikke billeder af det hele, men besøg hende selv, hvis nogen kommer på de kanter.

 I Toftebjerg, længere mod nord på øen, var en hal med ... ahem .... skrammel .... øøøh.
Men sælgeren var en god oplevelse.
En stuur mand i en elkørestol, med en foxterrier mageligt placeret i en god stol ved siden af. Han spottede øjeblikkeligt at Finn var ryger (hvordan ser de det? Rygere ved altid, hvor de andre rygere er!) og vandt totalt min elskedes hjerte ved at sige "ryg du bare" til ham.
Heldigvis lykkedes det os at finde lidt, vi kunne købe....


Vel hjemkommet fra Samsø tog vi - for afvekslingens skyld - på Brørup marked.
Vi havde åbenbart ikke set skrammel nok :-)

Vi så LåsbySvendsen i civil (dvs. uden den hvide kittel).
LåsbySvendsen er fast inventar ved Brørup marked, fredag efter fredag.

Og så er der dem, der kan hidse sig op over strømper i sandaler....
 Jeg "kom til" at købe et ret stort, syet billede






Vi konstaterede at stavefærdigheder ikke er påkrævet for at have en markedsbod







Og så gik det galt...........




Hvis nogen har hængt på hele vejen:
Disse to rokke er fra et dødsbo. Umiddelbart tror jeg, de begge mangler dele, men jeg er ikke så sikker på noget som helst.
Jeg købte dem.

Svar mig nu ærligt:
Har jeg brugt 150,- på pindebrænde, eller skal jeg slå mig ned som genial rokkeindkøber?

onsdag den 11. september 2013

Smuttur?


Jeg skal lige et smut over og besøge min mor samt sønnefamilien.

Skideskæg, når man lige i samme øjeblik man er på vej ud ad døren får den her melding via radio og trafikken.dk:








Uheld
Oprettet: 11.09 2013 kl. 08:36
Opdateret: 11.09 2013 kl. 09:06
E20 Fynske Motorvej: Odense retning Middelfart. Mellem frakørsel <57> Nørre Aaby og frakørsel <58> Middelfart
Spærret
- Politiet er på stedet, vejhjælp er tilkaldt.


ØV!



Hovsa!
Nu ser det sådan ud:



Billedet på webcam har dog ikke ændret sig endnu.
Men der kan nå at ske meget på de 3 kvarter det vil tage mig at komme til Lillebælt, så nu er jeg den der er smuttet.


Opdatering:
Læs om ulykken her
Heldigvis en ulykke uden tilskadekomne - og da jeg nåede så langt, var der heldigvis ingen kø.

Så jeg kom godt af sted og er nu kommet godt hjem igen. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...