fredag den 31. januar 2014

før og efter


I skal ikke snydes for billeder af datterens tidligere så flotte missekat med de skønne blå øjne:







Dyrlægen fortalte at der havde været rigtig mange løveklipninger (på grund af pelsknuder) af katte i netop denne kolde uge.
Stakkels misser!


torsdag den 30. januar 2014

Dyr læge


Dagen hos dyrlæger....

Ikke spor farligt, bare kontrol.


Den gamle hund har fået taget 2 x blodprøve med nogle timers mellemrum, for at se hvordan han bearbejder sine skjoldbruskkirtelhormonpiller.

Han er ved at blive helt dygtig til at gå til dyrlæge, bliver nu kun sur når han står 'på bordet'.

Han accepterer endda dyrlægens godbidder efter endt 'tortur'. Det har han ikke gjort tidligere.




Datterens kat har også besøgt en dyrlæge, og er vendt hjem uden testikler og pels. 

Han har fået, hvad dyrlægen kalder en 'løveklipning', på grund af frygtelig mange pelsknuder.
Han ser dybt latterlig ud!

Stakkels dyr............................
Han fryser, siger de, så han skal vist sove i køkkenet (hvor der er gulvvarme) i nat. På bløde, uldne tæpper.




lørdag den 25. januar 2014

Lad os få stivelsen genindført!


Min svigermor (som jeg aldrig har mødt, hun døde vist for ca 30 år siden) var sådan én, der altid havde gang i at sy eller brodere (med cerutten i munden). 
Vi har rigtig mange duge efter hende.
Nogle mere misundelsesværdige end andre.

Åndssvage kat!



Denne er en af mine klare favoritter. 
Knap 120x120 cm, med blomsterbuketter broderet i forskellig teknik med farveskiftende garn - på det billigste lagenlærred! 

Den havde fortjent et bedre stof - men det er en del af historien og charmen i den. Damen ruttede ikke med pengene, siger hendes søn, min kære husfælle.
Lidt mærket af tidens tand. Der er nogle pletter, der ikke kan fjernes, men de er egentlig også en del af charmen, synes jeg. 


Den SKAL stryges for at være pæn, og jeg er normalt ikke den, der frivilligt griber strygejernet. 

Med én undtagelse: Mange duge bliver helt fantastiske, når man giver dem en god gammeldags gang stivelse med kartoffelmel.

Manden ser noget lystig ud i øjnene, når jeg siger jeg skal bruge jernet til at stive med. Hvor kan mænd dog misforstå meget!


Jeg er lige blevet færdig med strygeprojektet, og har flyttet dugen til afdampning et kattesikkert sted. Indimellem er jeg lige henne og røre ved den :-)

Korsstingene er store og meget præcist placerede. 

Jeg ved ikke, om der er broderet direkte på stoffet (måske har mønstrene været tegnede eller trykt på), eller om der har været et 'mellemlag' af hørlærred, som siden er fjernet tråd for tråd. 






Kattekurven blev færdig...

Den blev pæn, for lille og er ikke accepteret. De anvender hellere den skrækkelige af strimlerne.


Så pelsdyrene får ikke endnu en kattekurv lige i denne omgang. De må nøjes....








torsdag den 23. januar 2014

vellykket, ikke så godt og slet ikke godt


Lad os hellere tage det vellykkede først:



Et babysæt til nyfødt niecedatter, strikket i lækkert Katia strømpegarn fra Fru Kamp.



Djævlehuen og vanterne er fra "blød begyndelse", kun med den ændring at vanterne er slået op med picotkant i stedet for den strikkede blonde.
Trøjen er fra en (i øjeblikket bortglemt) bog, købt hos modestoffer inden Dorthe lukkede sin helt suveræne butik i Vejens bymidte og startede garn garagen i stedet.

Det knapt så vellykkede (læs: totalt mislykkede) er kattekurven, hæklet af strimler og bomuldsgarn.


I begyndelsen gik det rigtig godt, men efterhånden som kurven blev større blev den mere og mere slasket, og det færdige resultat er ikke noget at prale af.


Det burde egentlig ikke offentliggøres!


Heldigvis "beligger" katte stort set ALT, så den bliver af og til taget til nåde af søde Pascal.


Nu er et mislykket resultat i mine øjne et udtryk for et godt eksperiment (= et eksperiment man kan lære nyt af), så jeg arbejder stadig på at frembringe en fin kattekurv til de knurhårede. 
Denne gang anvender jeg 10 mm skødetov og (flerfarvet) strømpegarn med uld.

Jeg er fuld af frisk forhåbning. Skødetovet er meget mere fast i substansen og det færdighæklede er fint i stand til at holde faconen. 

Det at det er mere stift gør dog, at arbejdet er fysisk sværere, så det tager længere tid at få den nye kurv færdig.


Opskriften er intuitiv, kurven bliver bygget op på gefühl.
Starten var svær. Jeg endte med at sy et stykke tov sammen til den ovale start og derefter hækle ned igennem sammensyningen. 
Giver det mening? Næppe......

Derefter er ringene bare derudaf, fastmasker rundt om tovet. Udtagninger (2 masker i én fastmaske) når det skønnes nødvendigt. Tovet "holdes til", så den rette facon opnås.
Jeg er nået til at begynde at lave sider. 
Blev enig med mig selv om at kurven hækles fra ydersiden, og prøver nu at få skabt en smukt rundet facon.

DESVÆRRE er jeg løbet tør for det garn, jeg startede med, som jeg ellers har været rigtig godt tilfreds med. Ved endnu ikke helt, hvilket nøgle fra bunkerne, der er bedst at fortsætte med :-(



Dagens helt mislykkede var kontrolbesøget hos dyrlægen, hvor der jo hører en urinprøve til.
Det lykkedes slet ikke at få taget sådan en i dag, så besøget blev aflyst.

Hunni strejkede hver gang jeg blev lidt for intimt selskabelig med det sterilkogte glas. Og da det gamle dyr endelig alligevel åbnede for vandværket, kunne jeg slet ikke orientere mig i hans anatomi (og lange hvide pels) i mørket.



søndag den 19. januar 2014

Efterlysning.


Jeg er færdig med et hæklet tæppe (billeder kommer, men modtageren skal lige se det først) og skal i gang med et andet, denne gang et strikket, i tykt (eller dobbelt) bomuldsgarn (til datteren og hendes uldintolerans.......).


Og det er her, jeg kan bruge lidt hjælp, for idéen i mit hovede stammer fra et billede på en blog, vist ca i sommer. 
Jeg kan bare ikke genfinde billedet, ikke engang noget der ligner. Havde jeg bare været på Pinterest dengang, havde jeg helt oplagt gemt bloginlægget der....


Måske én af jer brave cyberkvinder kan hjælpe mig med at finde det, mens jeg liiiiige kreerer en kattekurv af en itu/strimmelklippet t-shirt og nogle rester bomuldsgarn.
Kurven ventes med længsel.
Den (og katten!) skal ligge foran brændeovnen, ikke på den bærbare.


Tæppet, jeg har set billeder af var lavet af diagonalstrikkede firkanter (retstrikkede tror jeg - det bliver mine firkanter i hvert fald), med en lys og en kulørt trekant, lidt ligesom nedenstående.
billede lånt fra nettet

Det, jeg faldt for ved indlægget var, at tæppet ikke var syet 'regelmæssigt' sammen, men at der netop var leget med placeringen af hver enkelt firkant indtil der var en god dynamik i det færdige tæppe.



Nogen klokker, der ringer derude?



fredag den 17. januar 2014

Film og sårn't

Der sker ærlig talt ikke meget på matriklen for tiden......


Bortset fra at jeg har ligget syg og brak i 3 uger, hvilket har givet manden forfærdelig frie hænder.


Så nu hænger der det fineste spritnye TV på væggen, med mulighed for at vise film i 3D, 
--- hvis man altså ellers har de rette aktive briller. 
Og en BlueRay-afspiller af så ny dato, at den kan klare det.

Behøver jeg fortælle, at projekt nyt superTV også kommer til at koste os en ny BlueRay-afspiller?


For at kunne udnytte det ny filmpotentiale har vi (endda i fællesskab) indkøbt film i 3D-format, bl.a. Titanic, som ellers kan være lidt af en prøvelse at se sammen med en sømand. Der er åbenbart adskillige ukorrekte detaljer og handlinger i den....





Men når vi ser Lasse Åbergs "amatører til søs" er der sjovt nok ingen vrøvl over over ukorrekt sømandskab, tværtimod. 
Så hulker han næsten, og fabler om at ønske sig at have båd igen.

Den er godt nok også morsom!



Jeg har en meget stor svaghed for svenske film. Både voksen- og børnefilm.


Den stort set allerbedste film jeg kender er Æblekrigen, med musik af Sven-Bertil Taube.


I filmens sidste scene optræder den på det tidspunkt 81-årige Evert Taube selv med "Calle Schewens vals".


Jeg har også en stor svaghed for svensk visesang, fra Evert Taube til Cornelis Wreesvijk (som i øvrigt var hollænder).

Jeg har oplevet Cornelis live én gang, henimod slutningen af hans karriere. 
Det var absolut ingen god oplevelse, desværre. Han var så fuld, at han knap kunne holde sig oprejst på den stol han fik at sidde på.
Hvis ikke det havde været gratiskoncert, skulle vi have forlangt pengene tilbage!

Opvarmningen til den koncert blev varetaget af en helt ung og meget tynd Lasse Hellner, der sang helt fantastisk om en dreng, der ikke spiller fodbold og om at "du sku' møde mine venner".
Lasse Hellner er jeg også stadig vild med. 
Desværre kan jeg slet ikke med hans Mathildes såkaldte sangstemme. Kunne hun bare holde sig til sin violin, på den er hun fuldstændig vidunderlig.


 I morgen skal vi have besøg af en energikonsulent.. 
Jeg må hellere stille lidt nervepiller frem, han kan få brug for dem. 
Vores hus er ikke særlig almindeligt.



Hav en god weekend derude.



fredag den 10. januar 2014

En søsters stemme

Denne her blev delt på Facebook.

Den er lige til dybet af mit hjerte.


artiklens forfatter og hendes bror

2 af mine

tirsdag den 7. januar 2014

retfærdigt?



Jeg går for tiden og 'tygger' på ordet og begreberne retfærdighed, ligeret, ligebehandling, jalousi osv....




Fra Wikipedia, den frie encyklopædi:


Retfærdighed er et begreb, hvis indhold adskillige gange har været underlagt en filosofisk såvel som juridisk behandling. Der findes ingen almengyldig definition af begrebet. I sin mest grundlæggende form, er "retfærdighed" straf og belønning sat i system. I forlængelse af dette kan man sige at retfærdighed udelukker vilkårlighed og dermed er begrundet i et etisk valg.
Den danske retsfilosof Alf Ross har påpeget at retfærdighed i fleste tilfælde anvendes synonymt med lighed, og en definition af retfærdighed kan derfor være at "de lige skal behandles lige" – dvs. hvis man opfylder bestemte kriterier (således at man kan bestemmes i en kategori), så skal man også behandles derefter for at blive retfærdigt behandlet. Derfor er retfærdighed ifølge Ross en subjektiv følelse.


For adskillige år siden kørte jeg hver uge mine to yngste + en klassekammerat til den ene til ridning. Som regel havde jeg nogle bananer eller lign. fortæring med i bilen til de kære børn.

Klassekammeraten kom fra en noget anden type hjem end mine børn, og var utrolig opmærksom på om nogen fik mere end andre: 
"Nils har taget en banan mere, må han det?" - mit svar til hende var altid: "hvad med dig, har du lyst til en banan mere?"

I hendes jalousi glemte hun jo fuldstændig at mærke, om hun selv havde behov for (eller lyst til) en banan mere, så optaget var hun af at sikre at de andre ikke fik mere end hende.
Altså, alt det her er så svært at få formuleret. Jeg troede, jeg havde helt styr på det, nu synes jeg, jeg vrøvler!

Jeg tror at 'regelen' for jalousi er denne:
Jeg bliver jaloux, når jeg tror du får det, jeg selv føler mig snydt for.

Klassekammeraten fik ikke så meget god opmærksomhed hjemme, fik slet ikke dækket det behov, og var derfor nødt til at være på vagt overfor om mine børn fik mere opmærksomhed (= i det her tilfælde bananer) end hende.

Den jaloux partner vil typisk beholde den 'elskede' for sig selv, forveksler 'ejendomsret' og kærlighed.
Min ene ex kunne være meget jaloux. Det virkelig ulidelige ved det var, at det jo ikke var mig, det drejede sig om. Det var hans problem, der blev projiceret over på mig.
Igen: det drejede sig ikke om det der var. Det drejede sig om det, han fantaserede sig til.

Hvad var retfærdighed i bananhistorien?
Matematikeren i mig siger selvfølgelig lige mange bananer til hver.
Men hvis nu den ene kun kunne spise én, og de andre mange? Hvad er så retfærdigt?

Mine unger har gennem hele deres opvækst til hudløshed hørt at "mennesker er ikke ens, og for at behandle dem ens, må man behandle dem forskelligt".

I de senere år kombineret med "modtageren bestemmer budskabet".


Hvad ER retfærdighed?

Når en dommer har afsagt en såkaldt retfærdig dom i en retssag, er der næsten altid utilfredshed bagefter. Den ene (eller begge) part synes ikke, dommen var retfærdig. Her står vi så med tre parter med hver sin holdning til dommen - hvem har ret? 
Hvis jeg synes, dommen er uretfærdig - så er den vel uretfærdig, set med mine øjne....


Når man deler slik mellem børn - skal de så have fem stykker hver, hvis den ene (mig!) speedspiser det tildelte, mens den anden (den ene af mine brødre) kan gemme sit slik længe?
Er det mængen af slikket eller behovet for at få det udraderet, der afgør retfærdigheden?


Hvis mine eksempler er for barnlige, så tænk bare på en god, gedigen arvestrid. 
Hvor voksne, ellers fornuftige mennesker  at brænde ALLE broer, på grund af noget ejendom (penge eller ting), som de aldrig før har haft... 
- Følelser, gammel søskendejalousi og misundelse får i sådanne tilfælde mennesker til at koncentrere sig meget mere om det, de IKKE får end til at glæde sig over det, der fra nu af er deres....


Med en så gammel mor som min er det her tanker, der kan fylde en del. 
Jeg siger ikke at vi 4 søskende ikke kommer til at finde en fornuftig løsning, kun at jeg ser en del kameler rundt i horisonten, der måske kan komme på tale som noget, der skal sluges.
For en antiaggressiv flinkeskolesøster som jeg kan sådan nogle udsigter godt skræmme....


Og hvad er det lige, retfærdighed er?



lørdag den 4. januar 2014

Billeder med og uden bladan

Å' de'r ikk'ngang løwn!

Hvis jeg skulle byde på disse småkager, ville de enten være bagt med bladan eller kun blive serveret for gæster der på forhånd var blevet forsynet med tape over munden. 
Hvem kunne forresten få sig selv til at spise dem?
Og er der overhovedet noget ved småkager, hvis man kun kan få sig selv til at tage én?
fundet her


Dem herunder ville jeg til gengæld med glæde server i rå mængder! Er vild med ideen.
herfra


Man kunne selvfølgelig også bare servere den ægte vare..
velbekomme!



Godt nok er jeg strikkegal, men mine dunede små skal nu ikke forvente sig nedenstående festmåltid. 
Desværre kun.
2 niecer er på vej med pigebørn, har begge næsten 2 års drenge i forvejen, så superfaster her er (med sin nys generhvervede strikkefærdighed) i gang med små yndige tøsetrøjer, huer og vanter.

se mere her


Her er desværre ingen opskrift, kun en købsside. 
Meeeeen, den virkeligt kreative kan vel ikke begrænses af slige ligegyldige detaljer, vel?
sælges worldwide





Jeg er slet ikke spor kattegal. Næsten ikke. 
Meeeeen..................
Den kan endda købes

En dag skal de kære børnebørn forføres.....
Det her er ikke engang svært, kræver bare 4 gryder med kogende vand og pastafarve
madidésamling

En anden dag skal der laves sukkerpynt. Måske til cupcakes som frugtkurve?
her


Tillad mig at slutte af med et dejligt citat, som jeg (ligesom alle de andre ting nævnt i dag) har fundet på pinterest:
"Really, all you need to become a good knitter
are wool, needles, hands, and slightly below-average intelligence.
Of course, superior intelligence, such as yours and mine, is an advantage."
~Elizabeth Zimmerman
Fundet her







fredag den 3. januar 2014

Nu gider jeg snart ikke mere!

Syg i dag, 
syg i går, 
syg igen i morgen....

Sådan har jeg ligget på sofaen og sunget i en uges tid nu.

Sunget i meget overført betydning, for med en gement smertende hals, ingen stemme og massiv hoste er det meget, meget begrænset, hvor meget sangstemmen bliver luftet.

Ingen gæster nytårsaften, ingen oprydning, ingen hyggeture ud af huset, ingen hundelufteture, ingenting, andet end hoste (hvor jeg ofte, men desværre i altid når/husker at klemme benene godt sammen inden).
Den vigtigste forplejning består af smertestillende piller (jeg er flere gange vågnet op ud på natten, fordi halssmerterne kom igen), hostesaft, næsespray og en sød husbond, der er ufatteligt overbærende (i hvert fald for tiden).

Tiden som sofakartoffel er gået med en del pinterest'ing, hvor jeg (blandt ufattelig meget) er faldet over denne side med de mest fantastiske billeder. Af alle slags. 

Lidt eksempler: 








Hvad skal man sige?
Boller fra Kohberg??



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...