mandag den 24. februar 2014

80 dage og det fedeste garn EVER


Jeg er mildest talt blevet slap i koderne, rent skrivemæssigt.
Der er ikke noget galt, ingen blokering, ingen problemer at dele ud af - kun en jeg-får-ikke-lige-skrevet-tid.
Jeg får ikke engang kommenteret hos ret mange. dumt af mig, for jeg holder jo selv gevaldig meget af jeres kommentarer hos mig.
Jeg lover én ting: Jeg vil ikke love at 'forbedre' mig og ikke undskylde for det jeg ikke får gjort. 
Jeg håber, nogle af jer vil bære lidt over med mig :-)


Vi er ved at rydde MEGETMEGETMEGET op i rodebunkerne herhjemme. Ingen kan se det, for for tiden er vi gået i gang med at se film en masse.
Vi har en del DVD- og BlueRayfilm, deriblandt nogle der bestemt ikke har vakt vores interesse - vi kan bare ikke huske hvilke ;-).
Så for tiden ser vi film til den store guldmedalje, og sorterer dem meget omhyggeligt. Et projekt, vi aldrig tidligere har kunnet gå i gang med, på grund af mandens udfarende job.


Mange film giver megen strikketid, og nu har jeg brugt alt Toves fine garn, til denne miniponcho. Og ve, hjælp og skræk, den er lige nøjagtig for kort til at jeg kan finde ud af at bruge den, så nu er jeg i den grad i tænkeboks. Søde Tove har ikke mere af garnet.....

Jeg er ellers rigtig godt tilfreds med ponchoen, udseendet er blevet lige som jeg havde tænkt mig (faktisk incl. længden, det var først da jeg prøvede den på at den 'blev for kort').


80 dage tilbage til den evige ferie - det er vildt!
Behøver jeg minde om at jeg glæder mig??????



søndag den 16. februar 2014

Heldige mig


Jeg har været så superheldig at få noget af Toves håndspundne garn.

Det har ligges så alt for længe, bl.a. fordi jeg ikke vidste hvad jeg ville bruge det til. Det eneste jeg vidste var at det skulle være noget helt specielt!



Nu er jeg kommet godt i gang.......

Garnet er vidunderligt at strikke med, farverne skønne og det jeg atbejder på bliver forhåbentligt intet mindre end perfekt. Hvad det bliver holder jeg lidt tæt med endnu. 
Det er selvkomponeret opskrift, i vore dages sprog vel et innovativt klædningsstykke ;-)



Jeg var et smut i Kbh i går, besøgte mor'en samt en halvkusine jeg har set alt for lidt til lige siden vores ungdom, hvor vi var meget sammen.

Det var en god dag, den "halve" og jeg fik snakket rigtig meget!
Mor'en sagde til gengæld ikke noget, men så glad ud da jeg kom. Vi hjalp hinanden med at sætte tulipaner i vand.
I får et billede, ikke et detaljeret men forhåbentlig dog et der kan fortælle lidt.





mandag den 10. februar 2014

På'en igen med småbitte strikketøjer


Han er så dejlig, barnebarn Villads.

Som her, hvor han sidder og siger "nej Illads IKKE storebror! Mor er storebror!"
Uanset hvad han siger, er han allerede nu en lille bitte smule storebror. Til august bliver han det for alvor!

Nakkefoldsscanning i dag viser et fint lille velskabt foster i datteren, og alle er glade!



At jeg for snart 28 år siden fik en lille Nils med lidt ekstra på kromosomerne var en mutation, et tilfælde af den art, der ikke har givet mine børn øget risiko for at gentage den 'succes'.

Men derfor er det nu alligevel godt nok at få bare en smule vished for at barnet formentlig er helt almindeligt sundt og rask.
Selv om der selvfølgelig aldrig kan udstedes nogen form for garantier. Det kan der heller ikke for os andre, ingen af os ved heldigvis, hvad morgendagen kan bringe.



Og det er nok meget godt.

søndag den 9. februar 2014

Hæklet sommeraftenstæppe 2


Billedet her er af et tæppe jeg hæklede for nogle år siden, i samme mønster som det til datteren. På det her billede ses mønsteret tydeligere.



Med lidt links.

Tæppemønstret kan findes på engelsk her og på dansk her hos filihunkatten - med én, mindre forskel: Jeg har hæklet cirklerne med dobbelte stangmasker, hvor filihunkat anvender enkelte.

Jeg skal have prøvet de enkelte, for at se hvad forskel det gør.



I går var vi et smut i Tønder for at høre Lillian Boutté synge gospel i Tønder Kristkirke.
Vi har flere gange hørt hende synge på Tønder festivals gospelkoncert søndag formiddag, men efter den store 'fornyelse' af festivalen for et par år siden er gospelkoncerten blevet (meget savnet) fortid.

Så kirken var stuvende fuld i går, dørene blev endda lukkede, fordi der ikke var plads til flere. Det var formentlig en del af alle de gamle festivalister, der øjnede en chance for at genhøre lidt af stemningen.
Lillian Boutté kom også flere gange ind på, at hun savnede at være på festivalen.

Det var godt at høre hende igen.


onsdag den 5. februar 2014

Hæklet tæppe til dejlige sommeraftener i haven


Datter og svigersøn har fået deres hæklede tæppe til sommeraftenbrug på terrassen, og de ER glade for det.

Mest svigersønnen (og den afpelsede kat), for datteren kan ikke ret godt med uld - det kradser!

Katten her er vores egen Alfred

Dokumentation:
Jeg fik da taget ét sølle telefonbillede af det, inden jeg fik afleveret det.
Mål og vægt? Vurdér selv i forhold til Alfreds størrelse.... Jeg fik aldrig målt eller vejet det ;-(

Tæppet er hæklet af strømpegarner fra (de stadigt bugnende) restemængder.....

Jeg begyndte på det i sommer, men den tossede tennisalbue snød mig, og derfor har det ligget stille i adskillige måneder, inden jeg fik det færdigt i januar.

Hæklemønsteret troede jeg, jeg lige kunne smække på her. Jeg kan nu nok finde det, hvis det har interesse.


Hav en god aften derude!




søndag den 2. februar 2014

God kyndelmisse


I dag, d. 2. februar kan vi fejre kyndelmisse eller Kjørmesknud. Lysmessedagen.

Prøv at google de to ord, der er megen spøjs information at finde.

Fx at en kvinde i forhold til kirken blev betragtet som uren 40 dage efter fødslen af en dreng, 80 dage efter  fødslen af en pige. Nå!?
Eller at vi i Danmark havde en "lille istid" fra ca år 1500 til 1900. 

Vi var til drengerøvs/mandefest i går. Jeg var med som 'køkkentante'.


Mørklagt festbelysning

En 45 års fødselsdag, holdt som surpriceparty.


Han troede, han skulle til svigerindens (halvkedelige) fødselsdag, så hans engagement i at skulle af sted havde været noget fladt.
Konen. der havde arrangeret siden efteråret havde til gengæld især her til sidst haft SÅ svært ved at holde på hemmeligheden. Ikke fordi han havde fået nogen mistanke, mere på grund af et utal af glædesbobler indeni.

Alt klappede, og han havde sin allerbedste fødselsdag længe!


Fødselaren og ca 20 andre mænd har holdt sammen i ca 20 år. 
De har holdt fester med og uden partnere, taget på weekendophold, drukket, snakket og levet. 
Alle burde opleve sådan et sammenhold!


Selve festen...  hvordan skal jeg lige udtrykke det.... uden at virke alt for.... ..............        ..........
Jeg er rundet af et akademisk, noget asketisk akademikermiljø. Som ene pige med tre brødre.
I gårs festmiljø (kan man kalde det det?) var ikke spor akademisk. Men drengeadfærden var velkendt for mig, selv i et helt andet miljø. 



Min gemal hyggede sig gevaldigt!
Det gjorde jeg faktisk osse, selv om musikken konstant var ulideligt høj.

Vi var tre kvinder, der anrettede mad, ryddede af og lavede kaffe. 
Og lavede kaffe. Og lavede kaffe... lavede oceaner af kaffe.............



Ind imellem tog jeg en fototurné rundt i lokalet. Fik taget mange, mange billeder, nogle af dem gode.
Superzoomapparatet er genialt til festbilleder! 
Jeg har taget de tradtionelle billeder af alle gæsterne, uden at stikke apparatet op i snuden på dem. Stod i hjørnerne af rummet og 'snuppede' dem, oftest helt uden at de opdagede det.

Mænd eller drenge - det er ét (primitivt) fedt. 
De kappes altid i den ene eller anden form for styrkeprøver.


Den her var ny for mig (plejer jo heller ikke at mænge mig i drengegilder!):

Man stiller en mælkekarton (vi havde kun en kaffepose) på gulvet og skal løfte den op med munden. Kun fødderne må berøre gulvet.
Når alle der vil (og kan) har løftet kartonen (posen) klippes et stykke af den til næste runde.

Her ses teknikken

Her er posen ved at være lille, og mange har måttet opgive

Den ene af 'finalisterne'.
En nødvendig forberedelse på det her trin var at åbne livrem, bukseknap og lynlås ;-)



I dag er der dømt stilledag. 
Uretfærdigt nok kender gemalen ikke til tømmermænd, men han er noget træt i det.
Mit støjfølsomme sind snurrer og forsøger at komme sig.

Og rundt i omegnen sidder nok en del, der kun nødigt bevæger sig på grund af massive trælår efter kraftprøverne.



Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...