søndag den 27. september 2015

Godt brugt


Vi var til 18 års fødselsdag i går, og i dag er vi helt færdige. 
Føler os ligefrem gamle, styrmanden og jeg.
Vores fødselsdagsgave til den unge mand.
Idé fra nettet

Materialer: Agurk, orkidéjord, tandstikkere, plastikblomster - og penge.


Det kunne hænge sammen med at vi ikke var gæster men køkkenfolk for 30 mennesker til det helt store (surprice)party, med treretters middag, dessert og kaffe.

Borddækning og madlavning var klaret, vi stod 'kun' for anretning af mad, buffetbord, opvask, skrubaftomatsuppe og konstante forsøg på at holde køkkenet nogenlunde funktionsduelgt.


Det gik nu altsammen meget godt, også med de 4 (5-10 år) mindreårige 'hjælpere' der syntes køkkenet var sjovere at være i end festlokalet.

De kunne skam både hjælpe med tarteletter og med at sætte salatskåle på buffetbordet - og de tog det pænt, da jeg på et tidspunkt (I ved, lige der hvor alt det varme skal anrettes, være varmt og stilles ind på én gang) var nødt til at bede dem holde sig fra køkkenet og slet ikke spørge om noget.

De kom da bare igen senere!
De var rigtig søde og hyggelige - det var nu alle.



Musikken undrede mig lidt. Den var FED!
Hey Jude, Jutlandia, Tørfisk, John Mogensen - der manglede sådan set kun Jethro Tull i repertoiret for at jeg kunne svømme helt hen.
Det var de 17-19-åriges musikvalg. Jeg kan kun bifalde deres ekstremt gode smag.



Det foregik altsammen i et forsamlingshus. 
Fint sted med god plads og masser af service. 

  • Men stort et ingen ordentlige "ta'grejer"? Måske har vi bare ikke fundet dem...
  • Et samling knive, den ene mere døv end den anden - husbonden, som stod for kødudskæringen, overvejede seriøst om han skulle tage pålægsmaskinen i brug men fandt så heldigvis en brugbar franskbrødskniv (!)
  • Vandhanen ved opvaskemaskinen (mit domæne) var ubeskrivelig (sad løs og med noget af grebet var brækket af...), uundværlig, men stort set umulig at betjene.
  • Foodprocessoren (til tomaterne) så ud som om den havde været i gang med sig selv. 
  • Og så gik sikringerne til køkkenet midt i det hele, så jeg måtte skære løg i stearinlysskær. Min telefon med indbygget projektør forsvandt lynhurtigt, så snart den blev opdaget. Til gengæld fandt 'tyveknægtene' frem til sikringsskabet med den.
De første fire punkter (plus nogle flere unævnte) er kun irriterende, og er ting der burde fungere meget bedre. 
Sikringerne - det kan vel ske for enhver.



Hvis vi nogensinde igen skal være personale, tager vi egne knive og strygestål med!



Resten af dagen står på brakligning, de gamle her har ømme rygge og ben, og er kun egnede til sofaer (og strikketøj).



Elsdyrtrøjerne er færdige, ligger til tørre, og jeg er i gang med Solveig Hisdahl og adskillige nøgler Arwetta Classic. 
Kun er jeg lidt bekymret fordi trøjen ser meget bred ud og lille Mynthe er et smalt barn.





Måske gør jeg trøjen længere end opskriften.
Jeg er kun lige nået til den nederste grønne stribe, men vil vurdere størrelsen når jeg kommer lidt længere frem.

Og måske strikker jeg den med foer, så de små fingre ikke fanger for mange løsthængende vrangsidegarner.









onsdag den 23. september 2015

Ida


Ida blev 49 år og døde efter 5 års sygdom.


Som 'garvet' mongolmor vidste jeg straks hvad Ida var død af, da jeg så dødsannoncen: Alzheimer.


Jeg husker stadig tydeligt dagen (og omgivelserne) for omkring 16-17 år siden hvor jeg fik at vide at der i genet for mongolisme/Downs syndrom/trisomi  var 'indbygget' Alzheimer. 
Det var på et forældrekursus, og meget om generne var ny viden dengang.

Noget af en mavepuster.

At vide at ens barn var mere eller mindre forudbestemt til at blive svært dement og til at skulle dø alt for tidligt.


Jeg ved det kan ske. 
Men ingen ved om det går sådan. At have genet er ikke ensbetydende med at man nogensinde udvikler lidelsen. 
Nogle med Alzheimergen (også mongoler) bliver meget gamle, uden nogensinde at virke demente.



Da jeg fik lidt af vejret igen efter mavepusterchocket fik jeg overvejet mig frem til at kendskabet til genet måtte være en fordel.

Måske begynder Nils engang at ændre adfærd. Vi tager problemerne til den tid.

Måske skal jeg overleve Nils. 
Tanken er ikke helt skræmmende, når man som jeg igennem hele hans liv har været nødt til at tage rigtig meget ansvar for stort set ALT i hans tilværelse. 
Tanken om ikke at jeg ikke altid vil være der til at tage det ansvar kan også være skræmmende. 
Så skræmmende at jeg for allerede flere år siden har aftalt med mine andre børn hvordan hans tilværelse efter mig skal varetages og støttes. Heldigvis bor han et supergodt sted, hvor han altid vil blive støttet og hjulpet, også selv om han ingen pårørende havde.










Lillian Bondos kronik om hendes lillesøster Ida kan læses her.



Jeg har 'kendt' Ida siden jeg for 29 år siden selv fik mongolbarn. 

Idas mor, Ulla Bondo, har skrevet bogen om "Ida - et mongolbarns opvækst i hjemmet", som hørte til den lekture jeg meget hurtigt fik slæbt hjem fra biblioteket (og hurtigt selv købte) i et forsøg på at få afkodet hvad mi fremtidige tilværelse som mor til et barn med handicap kunne komme til at indebære.

Nogle år senere kom bogen "Ida - 17 år" (som jeg selvfølgelig også erhvervede).


Selv om jeg ikke var (og er) helt enig med Ulla Bondo i hendes valg af metoder var netop de to bøger gode for mig at forholde mig til. De hjalp mig rigtig meget til mine egne valg.





lørdag den 19. september 2015

Den grande afsløring



Én af de meget hurtige:


Min skønne svigersøn og dattersøn.
Med deres lange, tynde kroppe og ditto arme!


De færdige (troede jeg) sweatre er sendt til ringhjørne. Især svigersønnens skal tydeligvis forlænges.
Villads's sweater kan gå an lige nu, men hvis han skulle finde på at vokse har vi et problem. 

Jeg piller ribkanterne af og forlænger ved at strikke hvide mønstre (under blomsterkanten på ærmerne) nedad, inden jeg strikker ny ribkant på.


Det trænede øje vil selvfølgelig kunne se at der er set ting og sager, alle andre vil ikke.

ÆV at jeg ikke tog mål af krops- og ærmelængden på fyrenes sweatre da jeg gik i gang. Jeg målte kun brystvidden..........



Mønster, garn osv må vente, vi er ved at falde om af træthed herhjemme efter en pragtfuld heldages tur i Givskud Løvepark og der er bestemt ikke energi til at skrive mere!


torsdag den 17. september 2015

Man må undres...



Eternittaget på vores ydmyge bolig har kendt bedre dage, og skal pletrenoveres.


Med et tag på mellem 300 og 400 m2 kommer en komplet udskiftning slet ikke på tale - men det er faktisk heller ikke nødvendigt, heldigvis.



Men hvordan kan det være at tagplader skal opbevares i tørvejr?????





Se selv (og undskyld billekvaliteten - kan ganske enkelt ikke få screendumps fra PDF-filer til at fungere, så det er fotografier af et udskrift) (fra vejledning i opbevaring og håndtering af eternitplader):








Vi har altså ikke tænkt os at sætte et ekstra tag op over det eksisterende.




Men ih, hvor vi glæder os til af kunne undvære de strategiske spande på loftet...






lørdag den 12. september 2015

Strikker, næsten så blodet springer..


Jeg er temmelig tavs for tiden, indrømmet.



Jeg har gang i et lidt for omfattende, fantastisk dejligt projekt.

Et projekt, der fylder så meget i mit hoved, at jeg næsten ikke kan lade være at flashe det i utide og DET VIL JEG IKKE


Men alt andet virker så uinteressant ved siden af, så den sikreste vej til ikke at røbe for meget i utide er tavsheden.


Derfor kun et uforståeligt billede af det spændende projekt i dag.


Det skulle gerne være færdigt inden næste lørdag (og der er ingen panik på den front), og så skal der skrydes igennem, det lover jeg!!!



torsdag den 3. september 2015

Lidt mere om/fra Tønderweekend

Når vi er i Tønder camperer vi på Holmgård.
Holmgård fik vi øje på via campingforeningen BackToNature.


Gården ligger ca 6 km øst for Tønder.Campingpladsen er lillebitte, med frisk luft og gryntende naboer.

Alt er meget økologisk.
Gården er fuld af håndværksmæssige detaljer,
det her er låsen på den ene toiletdør.




 Vi var i butikker:
I Kvickly har de en meget farveblind skilteskriver

Taske af brugte sikkerhedsseler.
Samme sted havde de et 'æggeur' med Elvismusik - til 250,- kr!

Jeg købte ikke nogen af delene

Men jeg købte den her ;-)


49,- kr for alt det....
Ikke sønderjydsk for ingenting

Jeg vover det ene øje og deler en opskrift.


Drøhses hus er mest museum for knipling.
Men jeg kunne ikke stå for det her udstillede babytæppe, lavet af skjorter.


Slut for nu, 
Jeg har projekter i gang.


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...